KAJETANS FOTO
Bryllupsfotografering
OM MIG
Mit eventyr med kamera startede allerede i skolealderen, hvor jeg fik et udmærket børnekamera AMI 66. På det tidspunkt var det ret spændende. Senere udvidede jeg mit udstyr med Smena 8M og efterfølgende med mit første spejlreflekskamera Zenit. Derudover samlede jeg udstyr til at fremstille sort-hvide billeder.
For et par år siden begyndte jeg igen at fotografere med spejlreflekskamera, og løbende har jeg investeret i et professionelt udstyr. Jeg har brugt rigtig mange timer ude i naturen på at fotografere fugle. Det har været meget udviklende for mig, da fuglefotografering virkelig er krævende. Jeg har opnået meget erfaring med at fotografere, lært at være hurtig med at indstille kameraet og tage billeder med en optimal balance mellem lys, dybde og farver.
Ellers er jeg højtuddannet violinist, har været igennem en spændende karriere i førende polske og danske symfoniorkestre. Lige nu underviser jeg i violin og bruger meget tid på fotografering, som er blevet en vigtig og spændende del af mit liv.
Kajetan Marek Bałaban